Frivillig brobygning – fastholdelse

Frivillig brobrygning – afklaring om uddannelsesvalg

Målgruppe: Uafklarede 9.-10. klasses elever, evt. ikke-uddannelsesparate til gymnasiet

Unge peger, ifølge Katznelson (2007), selv på uddannelsespraktik som en god måde, at erfare noget om et uddannelsessted og en ungdomskultur på. Det handler dette projekt om. Gennem brobyg­nings­­­ophold på en erhvervsskole får udsatte og uafklarede unge mulighed for at realitetsteste deres uddannelsesdrømme, evt. plan B, via konkrete erfaringer. Via gruppevejledning kan de unge desuden dele drømme, meninger og holdninger med andre i samme situation.

 

Fakta

– Brobygning

– Afklaring om uddannelsesvalg 

– Uafklarede 9-10 klasses elever 

– Uddannelsespraktik 

– Gruppevejledning

– Realitetsteste uddannelsesdrømme

– Mulighed for at møde rollemodeller 

– Øger afklaring 

Erfaringerne viser øget afklaring og et mere overskueligt uddannelsesvalg for de unge som resultat.

”Afklaring om valg af uddannelse via frivillig brobygning”

  1. Introduktion

Forskning peger på, at ”uddannelsespraktik er de unges foretrukne vejledningsaktivitet. Langt flertallet af de unge (86 %) har på forskellig vis udbytte af uddannelsespraktikkerne. De får mulighed for selv at erfare, hvad det vil sige at være på en ungdomsuddannelse, samt at foretage en vurdering af især lærerne og den ungdomskultur, der er på den ungdomsuddannelsesinstitution, de overvejer” (Pless & Katxnelson, 2007). Mødet med praksis gennem uddannelsespraktik i form af brobygningsforløb er således en effektfuld måde for de unge at realitetsteste deres uddannelsesdrømme og derigennem kvalificere deres valg af uddannelse. Jo før de unge får mulighed for en sådan realitetstest, jo større er muligheden for at deres valg af uddannelse kvalificeres. Dette må formodes at bidrage til at mindske afbrudte uddannelsesforløb. En anden faktor, der påvirker unges valg af uddannelse er de gruppefællesskaber, de unge indgår i (Thomsen, Buhl & Skovhus, 2013). Dette har bl.a. stor relevans i forhold til projekt ”Afklaring om valg af uddannelse via frivillig brobygning”, hvor man har samlet grupper af unge, der er uafklarede om valg af uddannelse.

  1. Projektets overordnede ramme

Projektet bestod af frivillige brobygningsforløb på AARHUS TECH og Aarhus Købmandsskole. Forløbene var dels målrettet elever i 9. og 10. klasse, som var i risiko for at blive vurderet ikke-uddannelsesparate, dels elever i 10. klasse, der var vurderet ikke-uddannelsesparate til en gymnasial uddannelse, og som havde HG som Plan B. Det primære formål med forløbet var at give dem mulighed for at nå til afklaring omkring valg af uddannelse og kvalificere deres uddannelsesvalg. Projektet skulle desuden skabe tættere dialog og samarbejde mellem UU, erhvervsuddannelserne og grundskolen omkring unges overgang til ungdomsuddannelse.

Projektet indgår som en del af det tværgående samarbejde i Aarhus Kommune om 15 – 17-åriges overgang til ungdomsuddannelse (herefter kaldet ”15+ samarbejdet”). Samarbejdet omfatter dels det tværgående samarbejde internt i kommunen, og dels kommunens samarbejde med øvrige aktører på området, herunder ungdomsuddannelserne. Samarbejdet er bygget op om indsatser på følgende tre områder (se også figur 1):

  1. Forberedelse til ungdomsuddannelse
  2. Overgang til ungdomsuddannelse
  3. Fastholdelse i ungdomsuddannelse

2.1. Kontaktvejlederordning

Som en del af ”15+ samarbejdet” har UU Aarhus-Samsø etableret en kontaktvejlederordning på alle indgange på erhvervsuddannelserne i Aarhus Kommune samt på byens to store HF-institutioner. På de gymnasiale uddannelser er det den unges primære UU-vejleder, der varetager samarbejdet om de udsatte unge. Ordningen indebærer, at henholdsvis kontaktvejlederne og de primære UU-vejledere fungerer som uddannelsesinstitutionernes indgang til det kommunale støttesystem i samarbejdet om frafaldstruede unge. Fastholdelsessamarbejdet med uddannelsesinstitutionerne kvalificeres således bl.a. gennem tidlig vejledningsindsats fra UU samt hurtig og koordineret inddragelse af relevante kommunale aktører, når der er behov for dette. Kontaktvejlederne indgår i en indsatsgruppe, der koordinerer inddragelsen af det kommunale støttesystem (se figur 2).

Kontaktvejlederne indgår desuden i samarbejdet om unges overgang til uddannelse og har derfor medvirket som en central aktør i projekt ’Afklaring om valg af uddannelse via frivillig brobygning’.

1

2.2. kontaktvejlederordning

Som en del af ”15+ samarbejdet” har UU Aarhus-Samsø etableret en kontaktvejlederordning på alle indgange på erhvervsuddannelserne i Aarhus Kommune samt på byens to store HF-institutioner. På de gymnasiale uddannelser er det den unges primære UU-vejleder, der varetager samarbejdet om de udsatte unge. Ordningen indebærer, at henholdsvis kontaktvejlederne og de primære UU-vejledere fungerer som uddannelsesinstitutionernes indgang til det kommunale støttesystem i samarbejdet om frafaldstruede unge. Fastholdelsessamarbejdet med uddannelsesinstitutionerne kvalificeres således bl.a. gennem tidlig vejledningsindsats fra UU samt hurtig og koordineret inddragelse af relevante kommunale aktører, når der er behov for dette. Kontaktvejlederne indgår i en indsatsgruppe, der koordinerer inddragelsen af det kommunale støttesystem (se figur 2).

2

Kontaktvejlederne indgår desuden i samarbejdet om unges overgang til uddannelse og har derfor medvirket som en central aktør i projekt ’Afklaring om valg af uddannelse via frivillig brobygning’.

  1. Projektets indhold

3.1. Forløb på Aarhus Tech

Brobygningsforløbene på Aarhus Tech har været målrettet unge i 9. og 10. klasse, der søger erhvervsuddannelse, hvor der er i tvivl om deres uddannelsesparathed.

Der blev afviklet brobygningsforløb på følgende linjer: Mekaniker (bil, fly, etc.), Bygge og Anlæg, mens det planlagte forløb på Mad til mennesker blev aflyst grundet for få tilmeldinger. Forløbene havde en varighed af to uger og gav eleverne mulighed for, gennem praktisk opgaveløsning, at opleve undervisningen og det sociale miljø på skolen. Forløbene blev afsluttet med en evalueringssamtale, hvor den unge sammen med læreren på brobygningsforløbet og vedkommendes UU-vejleder gennemgik udbyttet af brobygningsforløbet med vægt på følgende punkter:

·         Motivation og interesse i faget/uddannelsen

·         Mødestabilitet

·         Indsats og evne til at løse de stillede opgaver

·         Evne til samarbejde

·         Eventuelle behov for opkvalificering

UU’s kontaktvejledere fulgte forløbene tæt i samarbejde med studievejlederne på de tre indgange. Forløbene indgik efterfølgende som element i UU’s efterfølgende uddannelsesparathedsvurdering og skulle bidrage til en styrket dialog mellem UU, uddannelsesinstitutionen og grundskolen om uddannelsesparathed.

3.2. Forløb på Aarhus Købmandsskole – HG

Brobygningsforløbene på Aarhus Købmandsskole var målrettet udsatte elever og omfattede såvel en brobygningsindsats som en fastholdelsesindsats, der bestod i bl.a. opfølgende vejledning målrettet disse elever.

Det frivillige brobygningsforløb på HG var forbeholdt elever i 10. klasse, der var vurderet ikke-uddannelsesparate til en gymnasial uddannelse, og som havde HG som Plan B, men fortsat var uafklarede i forhold til deres valg af denne uddannelse og derfor vurderes at være potentiel frafaldstruede. Derfor blev brobygningsforløbet lagt efter at uddannelsesparathedsvurderingen var foretaget.

Forløbet havde en varighed af en uge og gav eleverne mulighed for, gennem praktisk opgaveløsning, at opleve undervisningen og det sociale miljø på skolen. Brobygningsforløbet blev fulgt op af individuelle vejledningssamtaler med deltagelse af den unge, en studievejleder og UU-kontaktvejlederen.

4. Afviklingen af projektet

4.1. Resultater

I uge 4 og 5 i 2014 deltog 13 unge på afklarede brobygningsforløb på Mekaniker (bil, fly, etc.). Af dem går syv nu på uddannelsen. 18 unge deltog i brobygningsforløbet på Bygge og anlæg. Af dem går syv nu på uddannelsen.

26 unge deltog på afklarede brobygningsforløb på Aarhus Købmandsskole. Af dem går 19 nu på uddannelsen. En har afbrudt.

4.2. Læringsmål for deltagerne

·         At blive mere afklaret i forhold til valg af ungdomsuddannelse

·         At blive opmærksom på hvilke faglige, personlige og sociale kompetencer det kræver at gennemføre den pågældende uddannelse

·         At finde ud af, hvordan disse kompetencer styrkes

·         Eventuelt at blive klar til at lægge en ny plan

4.3. Varighed og praktiske ydre rammer

Brobygningskurserne på Aarhus Tech havde en varighed på to uger, mens forløbet på Aarhus Købmandsskole havde en varighed af en uge. Hertil kommer et forudgående møde mellem UU’s kontaktvejledere og repræsentanter fra uddannelsesinstitutionen, samt et opfølgende evalueringsmøde mellem UU’s kontaktvejledere og repræsentanter fra uddannelsesinstitutionen.

4.4. Praktisk forberedelse – Evaluering

UU’s kontaktvejleder medbragte de unges uddannelsesplaner på det første møde med studievejlederen på uddannelsesstedet inden forløbet. Her blev elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer gennemgået. Det skal bemærkes, at det i materialet på www.brobygning.net om brobygningsforløbet specifikt fremgår, at denne drøftelse af elevernes kompetencer foregår (jfr. videregivelse af oplysninger), og at forældrene ved tilmeldingen skriver under på dette.

Den sidste dag i brobygningsforløbet evaluerer UU’s kontaktvejleder forløbet med alle de deltagende elever, og der lægges en plan for deres videre forløb, enten i forhold til optagelse på studiet, eller i forhold til afklaring af andre muligheder.

Desuden evaluerer UU’s kontaktvejleder løbende forløbet med de undervisere og studievejledere, der har været med til at afvikle det, med henblik på at foretage de fornødne justeringer undervejs og derigennem kvalificere forløbene. Desuden foretages en fælles evaluering ved forløbets afslutning.

4.5. Forankring

Projektet er forankret således, at det fremadrettet indgår i organiseringen omkring det tværgående samarbejde om 15 – 17-åriges overgang til ungdomsuddannelse i Aarhus Kommune.

4.6. Pædagogiske overvejelser

I forhold til de unge

Det har vist sig, at det ekstra afklarende brobygningsforløb, som projektet har muliggjort, imødekommer de ikke-uddannelsesparate unges behov for, at de kommer i praktisk berøring med forskellige uddannelsesmuligheder, herunder uddannelsens fysiske rammer. Det fører generelt til øget afklaring og gør valget om at påbegynde en ungdomsuddannelse mere overskueligt.

Derudover har det været af stor betydning for de unge, at de fik mulighed for at møde andre unge i samme situation som dem selv. Det har desuden betydet meget for deltagerne, at de, gennem deres deltagelse i gruppen fik lejlighed til at bringe deres uddannelsesdrømme og deres meninger og holdninger til såvel egne uddannelsesmuligheder som til uddannelsessystemet i spil i forhold til andre i samme situation.

De unge har via brobygningsforløbet fået mulighed for at møde rollemodeller fra uddannelsesverdenen, hvilket kan have haft en motiverende indvirkning på det forestående uddannelsesvalg. Gennem forløbet har deltagerne desuden fået lejlighed til at efterprøve ét uddannelsesvalg i forhold til eventuelle alternativer.

I forhold til samarbejdspartnere

I forhold til samspillet mellem projektets samarbejdspartnere fremgik det meget tydeligt, at kontaktvejlederfunktionen fungerer relationsskabende, hvilket medvirker til bl.a. at nedbryde de barrierer, der ellers kan være i det tværprofessionelle samarbejde omkring unge.

Referencer:

Pless, M. & Katzenelson, N. (2007). Unges veje mod ungdomsuddannelserne. Tredje rapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde.

Thomsen, R., Buhl, R. & Skovhus, R. (2013). At vejlede i fællesskaber og grupper. Valby: Schultz.