Støttehjulet

”Støttehjulet” – et gruppe- og fællesskabsbaseret vejledningsforløb på Favrskov Produktionsskole

Målgruppe

Undersøgelser har vist, at en kombination af personlige, sociale og faglige problemer er med til at forme og vanskeliggøre unges overgang til og deltagelse i ungdomsuddannelser. Disse problemer ytrer sig bl.a. som ringe selvværd, stor usikkerhed, indadvendthed, ”at være stille”, ensomhed, oplevelse af social marginalisering, negative skoleerfaringer og faglig utilstrækkelighedsfølelse (Katznelson, 2007). Vejledningsforløbet ”Støttehjulet” tager afsæt i netop disse vanskeligheder i unges overgange til erhvervsuddannelse.

Fakta

– Vejledningsforløb

– Uddannelsesafklaring

– Letter overgangen til en erhversuddannelse

– Fællesskabsbaserede og -skabende aktiviteter 

– Gruppe, samt individuelle aftaler 

– selværdssfølelse, samarbejde, ansvar m.m.

I bilag 1 fremgår de bagvedliggende forståelser for forløbet. Der kan læses om arbejdet med de unges overgange fra produktionsskole til erhvervsskole via dette link: http://ungepaatvaers.dk/category/praksisprojekter/favrskov-produktionsskole-unges-valg/

Læringsmål

Målet i vejledningsforløbet er, at de unge udvikler/lærer:

  • Selvværdsfølelse
  • At tage ansvar for egne valg og foretage selvvurdering i forhold til evner og behov
  • At forholde sig til normer og regler
  • At skabe kontakt til andre og at samarbejde
  • Interesse for andre, at sætte sig ind i andres følelser, tanker og behov og at tage hensyn til andre
  • At bidrage til konfliktløsning
  • At de unge bliver afklaret i forhold til uddannelse

Målet er, at de unge får ny indsigt og ny erkendelse, men ikke mindst mod og lyst til at afprøve den nye erkendelse i det virkelige liv (Eide, 2009). Via aktiviteter i forløbet og refleksioner herover øger det deltagernes fokus og forståelse (Buhl, 2014).

Tid og rum

De unge mødes en eftermiddag om ugen fra kl. 15.00 – 19.00. Forløbet har været i gang fra november 2013 med løbende optag af nye unge og udslusning af unge, der er stoppet på produktionsskolen med henblik på at starte uddannelse. Der har været op til otte unge i forløbet ad gangen. I forløbet indgår en produktionsskolelærer og en UU vejleder.

De unge bliver spottet af værkstedslærerne, skolens vejledere eller projektlederen.

Disse fagpersoner inviterer de unge med i forløbet ved at tale med de unge, om hvad ideen med forløbet er og på hvilke måder, de unge kan få glæde af at deltage. Nogle unge har også hørt andre unge tale om forløbet og har på den måde fået lyst og mod til at deltage (se folder, bilag 2).

Indhold og pædagogiske overvejelser

Som udgangspunkt er den indholdsmæssige ramme:

  • Madlavning og fælles spisning
  • Fællesskabsbaserede og -skabende aktiviteter i og uden for skolen
  • Samtaler i gruppen og individuelt med fokus på refleksion om det fælles tredje (aktiviteterne), fællesskabet og den enkelte.

Afgørende i forløbet er, at vejledningen tager afsæt i unges konkrete oplevelser og erfaringer frem for mere abstrakte spørgsmål. De unge gør noget (sammen), som gøres til genstand for refleksionsprocesser i vejledningen, som igen bidrager til at formulere nye ønsker om at vove/prøve/gøre noget nyt i nye aktiviteter i forløbet og i det ”virkelige” liv (se model, bilag 3) .

Der arbejdes systematisk og målrettet med de unges fortællinger. Ud fra de konkrete aktiviteter, de unge gør sammen, som kan være en tur i svømmehallen, madlavning, at arbejde med en livslinje eller en uddannelsesplakat fremkaldes nye eller uopdagede færdigheder, evner og kompetencer, som over tid kan bidrage til en ny selvfortælling. Aktiviteterne er på den måde midlet i vejledningen mere end et mål i sig selv, og de udgør en væsentlig kilde til de unges erfaringsdannelse og mulighed for at konstruere alternative fortællinger.

Nogle af aktiviteterne er som udgangspunkt grænseoverskridende for flere af de unge i forløbet. En tur i svømmehallen rummede f.eks. i forløbet en stor udfordringer for såvel den unge, der ikke har lyst til at vise sig frem i badetøj, som for den unge, der ikke trives blandt mange andre mennesker.

Lærer og vejleder gjorde sig store anstrengelser for at ”stilladsere” aktiviteten så godt som muligt for hver enkelt ung. Stilladseringen bestod i lærer og vejleders forberedelse sammen med de unge, deres samtaler om den enkeltes udfordringer, de professionelles inddragelse af egne erfaringer, deres samtale om ”strategier”, som kunne bruges i situationen og en stor opmærksomhed på hver enkelt ung undervejs i aktiviteten. Svømmeturen endte rent faktisk med at blive en oplevelse fyldt af små successer for hver enkelt ung. Tilsammen med andre lignende oplevelser kan turen i svømmehallen således være med til – over tid – at ændre de unges selvfortællinger.

Evalueringsmetode

Undervejs har vi arbejdet med evaluering af forløbet på følgende måder:

  1. Evalueringssamtaler med de unge (gruppebaseret og individuelt)
  2. Deltagelse og observation i forløbet ved vejledningskonsulent Trine Harck
  3. Evalueringssamtaler med lærer og vejleder i forløbet

Evalueringerne bidrager til det kontinuerlige arbejde med at udvikle forløbet.

Referencer

Buhl, R. (2014) Sådan kan skolen samarbejde med forældre. I Liv i skolen nr.2, maj 2014.

Eide, S. B. (2009) Til den andens bedste – om vejledningens etik. Dansk Psykologisk Forlag.

Katznelson, N. (2007) De måske egnede på erhvervsuddannelserne. Erhvervsskolernes Forlag.