Vejledning af unge i æresrelaterede konflikter

Info-materiale om vejledning af unge i æresrelaterede konflikter

juli 2012 lancerede Socialministeriet en national strategi mod æresrelaterede konflikter. Heri fremgår bl.a.:

”Social- og Integrationsministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning udvikler et efteruddannelsesforløb til udvalgte fastholdelsesmedarbejdere og studievejledere på ungdomsuddannelserne samt vejledere ved Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Fakta

–  Infomateriale til oplysning om æresrelaterede konflikter, hjælpemuligheder mv.”

– Hjælp til at yde den rette vejledning

– Led i en national strategi mod æresrelaterede konflikter

 

Efteruddannelsesforløbet vil bl.a. kvalificere medarbejderne til bedre at kunne identificere unge, der står i æresrelaterede konflikter, og yde den rette vejledning samt henvise til de rette støttemuligheder. Efteruddannelsesforløbet kan f.eks. udbydes via professionshøjskolerne. Der udarbejdes desuden et netbaseret informationsmateriale til fastholdelsesmedarbejderne og studievejlederne på ungdomsuddannelserne samt UU vejlederne. Informationsmaterialet skal indeholde oplysning om æresrelaterede konflikter, hjælpemuligheder mv.”

Som led i den samlede strategi ønsker Socialministeriet at igangsætte blandt andre 2 initiativer for UU, studievejledere og fastholdelsesvejledere på ungdomsuddannelserne:

  • Opkvalificering af fagfolk
  • Informationsmateriale

UU Danmark har påtaget sig ansvaret for udvikling og gennemførelse af begge initiativer

Kurser og materiale vil være gratis.

Infomateriale er uploadet herunder som .pdf. Og UU DANMARK vil igen i 2014 afholde et kursus, tilsvarende den kurssuserie, vi afholdt i 2013. Følg med på på uudanmark.dk/kurser.

Bemærk, at du som vejleder kan kontakte UU DANMARKs ERFA gruppe. Gruppen består af vejledere med erfaring fra vejledning af unge i æresrelaterede konflikter, som typisk vil kunne hjælpe med
at vurdere, hvilke rådgivningsinstanser, der er relevante og vejlederens videre handlinger. Måske skal den unge også selv motiveres til at tage kontakt til relevante rådgivningsinstanser, og her kan det ligeledes være brugbart, at vejlederen rådfører sig hos ekspertinstanser med den rette erfaring og viden.

Professionshøjskolen Metropol udbyder nu også et nyt valgmodul under Den Sociale Diplomuddannelse, 10 ETCS

Forløbet er udviklet i et samarbejde med Social – Børne og Integrationsministeriet som led i National strategi imod æresrelaterede konflikter fra 2012.

Læs infomaterialet her